Vælg Side

I projekt­bri­e­fet fra 2023 beskrev Rejse­kort & Rejse­plan en kommende digi­tal version af Rejse­kort, hvor bruge­ren skulle kunne checke ind og ud med sin tele­fon. Opga­ven var ikke at vurdere den færdige app, men at under­søge nogle af de udfor­drin­ger, over­gan­gen kunne skabe.

Som gruppe på kandi­da­tud­dan­nel­sen Digi­tal Design og Inter­ak­tive Tekno­lo­gier på ITU arbej­dede vi med borgere, som perma­nent eller midler­ti­digt ikke kunne eller ønskede at bruge en appba­se­ret løsning. Brie­fets inspira­tions­ma­te­ri­ale pegede blandt andet på smartp­hone, MitID, beta­lings­for­mer og beho­vet for hjælp som mulige barrierer.

Digitalisering kan flytte problemet

Ved første øjekast hand­lede opga­ven om at finde et alter­na­tiv til en app. Kort­læg­nin­gen viste imid­ler­tid, at billet­løs­nin­gen ikke kun består af et kort eller en brugerflade.

Den omfat­ter også beta­ling, anskaf­felse, support, kontrol, infra­struk­tur og de menne­sker, der hjæl­per bruge­ren. Hvis man kun erstat­ter det fysi­ske kort med en app, risi­ke­rer man derfor at flytte komplek­si­te­ten over på borgeren.

En løsning kan være enklere for orga­ni­sa­tio­nen og samti­dig mere krævende for bestemte brugere. Set i dag ser jeg denne modsæt­ning som projek­tets centrale designspørgsmål.

Vi undersøgte hele brugerrejsen

Vi arbej­dede med Rejse­kor­tet som en samlet service frem for et isole­ret produkt. Gennem kort­læg­ning af kontakt­punk­ter, afhæn­gig­he­der og bruger­be­hov under­søgte vi blandt andet:

  • hvor­dan en borger anskaf­fer og akti­ve­rer løsningen;
  • hvilke beta­lings­for­mer der skal være mulige;
  • hvor­dan bruge­ren kan få hjælp, og hvor­dan pårø­rende kan hjælpe med anskaf­felse og betaling;
  • hvil­ken adfærds­æn­dring den nye løsning kræver;
  • og hvad der sker, hvis tele­fon, kode, MitID eller beta­lings­kort ikke er tilgængeligt.

Det beva­rede works­hop­ma­te­ri­ale doku­men­te­rer arbejde med servi­ce­kort­læg­ning, Re-imag­i­ne/ERRC, EAST-prin­cip­per og et frem­ti­digt værdi­til­bud. Meto­derne var ikke målet i sig selv. De hjalp os med at synlig­gøre de dele af ople­vel­sen, som en tradi­tio­nel skærm­pro­to­type ikke kunne løse alene.

Den vigtigste indsigt

En rejse begyn­der ikke nødven­dig­vis ved check-ind. For en borger med begræn­set digi­tal erfa­ring kan den begynde med spørgs­mål som: Hvor­dan får jeg adgang? Hvem kan hjælpe mig? Kan en anden betale? Og hvor­dan ved jeg, at jeg har gjort det rigtigt?

For mig illu­stre­rer casen, at onbo­ar­ding, beta­ling og support ikke bare er kommu­ni­ka­tion omkring produk­tet. De er en del af selve produktoplevelsen.

Koncep­t­ar­bej­det pegede mod en værdi, der ikke var bundet til et bestemt produkt­for­mat. Beho­vet blev formu­le­ret som mulig­he­den for at gennem­føre en rejse med en gyldig billet og have tillid til, at proces­sen var lykkedes.

Resultatet af arbejdet

Det beva­rede projek­t­ma­te­ri­ale doku­men­te­rer ikke en færdig billet­løs­ning klar til imple­men­te­ring. Det doku­men­te­rer et analyse- og koncep­t­ar­bejde, der kunne kvali­fi­cere de efter­føl­gende designbeslutninger.

Vi iden­ti­fi­ce­rede en sammen­hæng mellem den digi­tale løsning, den fysi­ske infra­struk­tur og støt­te­ap­pa­ra­tet omkring bruge­ren. Vi arbej­dede blandt andet med assi­ste­ret onbo­ar­ding, flere beta­lings­mu­lig­he­der, hjælp fra pårø­rende og alter­na­ti­ver til den appba­se­rede adgang.

Set i dag ser jeg projek­tet som en øvelse i at stoppe op, før man bygger. I stedet for straks at tegne en ny bruger­flade under­søgte vi, om problem­for­mu­le­rin­gen var dækkende, og hvilke forud­sæt­nin­ger løsnin­gen skulle fungere under.

Den erfaring jeg tager med videre

Jeg tager især én erfa­ring med videre fra casen: I komplekse digi­ta­li­se­rings­op­ga­ver kan tekno­logi, orga­ni­sa­tion og bruge­rad­færd ikke skil­les ad.

Jeg lærte især at:

  • se et digi­talt produkt som en del af en større service og brugerrejse;
  • finde de afhæn­gig­he­der og undta­gel­ser, der let forsvin­der i et stan­dar­di­se­ret brugerflow;
  • under­søge både produk­tæn­drin­gen og den adfærds­æn­dring, den kræver;
  • omsætte et omfat­tende brief til prio­ri­te­rede designspørgsmål;
  • og omsætte analy­sen til konkrete retnin­ger for den videre udvikling.

Arbej­det blev udført som grup­pe­pro­jekt. Casen doku­men­te­rer derfor min erfa­ring med denne type proces og samar­bejde – ikke en løsning, jeg alene har udviklet.

Hvorfor erfaringen er relevant

Problem­stil­lin­gen findes langt ud over kollek­tiv trans­port. Når offent­lige eller private servi­ces digi­ta­li­se­res, vil nogle brugere passe direkte ind i stan­dard­for­lø­bet, mens andre møder barri­e­rer på grund af udstyr, økonomi, funk­tions­evne, erfa­ring eller livssituation.

Det er den type opgave, jeg gerne arbej­der med: at forbinde bruger­un­der­sø­gelse, servi­ce­de­sign og koncep­t­ud­vik­ling og under­søge, hvad der skal være på plads, før en digi­tal løsning kan fungere i den virke­lig­hed, den bliver en del af.